Velkommen til vores hacienda i Gran Vista...!

Dette er vores fristed i det sydlige, som vi lejer ud, når vi ikke selv har tid at nyde det...

Hvem er vi? Kan I trygt leje af os?





Susanne - født 1959, sygeplejerske i  Hjemmeplejen i Region Sjælland (Holbæk kommune). Stadig aktiv på de små vestsjællandske veje..Og derudover meget aktiv på tennisbanerne i Holbæk og i spanien !
Preben - født 1952, karriere som pilot, først i flyvevåbnet, senere i SAS, pensioneret i 2009, dog stadig aktiv som flyveinstruktør og derudover som underviser i IT fag for begyndere på LOF i Nordvestsjælland.
Så tør I leje af os? ("Man hører jo så meget"...?!) Vi prøver at gøre det ordentligt og ansvarligt - og henviser gerne til tidligere tilfredse gæster, hvoraf mange vender tilbage igen og igen.

Før Jeres afrejse sender vi nøgler, rutekort lufthavn til huset, lokalkort, turistbrochurer m.m., så I kan studere dette i ro og mag i forvejen. Vi hjælper også gerne med råd ang. billeje og flybilletter, hvis I ønsker dette.

Er der noget I mangler i huset under Jeres ophold, gør vi vores ypperste for at opfylde Jeres behov, ikke mindst ved hjælp af vores engelske "livline" Angie, og Joe, hendes mand, direkte på stedet dernede.

Som en ekstra garanti har vi - naturligvis - fulgt reglerne i Spanien og fået bevilget en "Tourist License", som faktisk er et lovmæssigt krav - hvilket en del udlejere vist glemmer...
Det betyder at de krav, som myndighederne stiller til udlejning, f.eks. i forhold til krævet inventar, sikkerhed osv. ER opfyldt.

I risikerer altså ikke at blive sat på gaden under Jeres ophold i tilfælde af kontrol - (som det faktisk er sket for andre gr. manglende tilladelse).
Så sov kun roligt - og nyd ferien i vores hacienda!

God ferie - Sanne & Preben