Procedurer i forbindelse med lejemålet:


LEJEAFTALE:
Vi fremsender lejeaftale med vores underskrift på den aftalte periode, gerne via mail. Alle beløb samt betalingsfrister vil fremgå klart af aftalen.

Kontooplysninger vil ligeledes fremgå af lejeaftalen.

Betaling af første rate (som er på ca. 30%) bedes foretaget indenfor 1 uge. Derefter er aftalen gældende for begge parter, og huset er reserveret til Jer.
Restbeløbet bedes indbetalt senest 1 måned før lejemålet.

NØGLER:
Når restbetaling er indgået, og ca. 2-3 uger før lejemålet, fremsender vi nøgler til huset med almindelig post, sammen med lokalkort over området og lidt turistbrochurer. Samtidig fremsendes - evt. pr. mail - rutevejledning fra lufthavn til huset, diverse instrukser samt nogle sider fra velkomstmappen, som ligger i huset.

Så nu har I nøgle til huset og til hovedporten til området. En ekstra nøgle forefindes i huset, sammen med infrarød fjernbetjening til hovedporten.

ANKOMST:
Ankomst er tidligst kl. 14, og afrejse senest kl. 10. Dette for at Angie skal have tid til rengøring mellem 2 sæt gæster samme dag.
MEN - hvis I har brug for at ankomme tidligere, eller ønsker at forlade huset senere, så sig til, for det kommer jo helt an på, hvem der kommer før henh. efter Jer, og hvilke flytider, der er tale om.


EFTER Jeres lejemål bedes I returnere nøglen til os, primært til vores adresse i Danmark, med mindre andet er aftalt.
Når den er modtaget - og Angie rapporterer fra huset at alt er ok - så tilbagefører vi Jeres depositum til Jeres konto (evt. via mobilpay).

SUPPORT:
Under hele Jeres ophold er Angie (og hendes mand Joe) Jeres livline og til rådighed, hvis der skulle opstå problemer, ligesom vi herhjemme kan kontaktes via mail eller telefon.
 
Til toppen